Afstand fra os: 1 km

Stranden

Det er tilladt at fiske langs det meste af kysten hele Als rundt. Ifølge lokale lystfiskere, er Taksensand fyrtårn et godt sted at fange havørreder.

Der er dejlige børnevenlige sandstrande ved Fynshav, men det er også muligt at bade andre steder fra stranden langs Nørreskoven. I Fynshav er der tillige en lystbådehavn.

Med Als-færgen kan man komme til Fyn på under en time og udforske den sydlige del af øen med Egeskov slot, Fåborg og Svanninge bakker. En anden færge sejler til Ærø, som er en fantastisk perle i det sydfynske øhav eller som ærøboerne selv siger: “Alt er vand ved siden af Ærø”.